Forfatterarkiv: Esben Midtiby

Covid-19: Genåbning i No

Ændringerne i den seneste fase af genåbningen af Danmark efter Corona-krisen gør, at vi også kan åbne op i No.

No Body
Vores motionsrum i No Body er snart klar til at åbne. Ikke helt som normalt for der vil være flere begrænsninger. Følg med på Facebookgruppen Os i No.

Klubben for skolebørn
Torsdag den 18. juni klokken 17.30 holder klubben for skolebørn deres sommerafslutning med fællesspisning og masse at udeaktiviteter.

Sogneforeningens generalforsamling
Den udsatte ordinære generalforsamling holdes onsdag den 1. juli klokken 19.00 i Sognehuset. Forslag skal afleveres senest den 23. juni.

Seniorklubbens generalforsamling og udflugt
Klubben holder generalforsamling torsdag den 2. juli klokken 14.00 med efterfølgende overraskelse og spisning. Tilmelding senest den 26. juni.

Seniorklubbens sommerfest holdes hos Lis og Henning på Ølstrupvej den 9. juli. Tilmeldingen er den 2. juli.

Overblik i ekstranummer af Focus
Se også det ekstranummer af Focus som snart lander i postkassen. Her kan du læse mere om alle aktiviteter.

Husk, det skal nok blive godt igen. God sommer!

 

Sommercafé og aktiviteter i No

Da Hawaii har lukket, vil vi i stedet åbne Caféen i Sognehuset. Vi tilbyder fri leg, udendørs aktiviteter, et sted at mødes til en sludder, ja kun fantasien sætter grænser😀. Skal byen tæske landet i en omgang rundbold?? Har du en god ide, så byd endelig ind.

Caféen er åben for alle aldersgrupper, hver tirsdag og torsdag fra klokken 18:30 til 20:30, startende på tirsdag den 7. juli, frem til og med torsdag den 6. august (uge 27 til 32).

Der vil være mulighed for at købe slik, is, kaffe/kage, franske hotdogs og diverse drikkevarer, til meget overkommelige priser.

Syntes du at det lyder spændende og kunne du endda tænke dig at passe caféen i et par timer, kontakt da Ingrid Egmuth eller Michael Mulbjerg. Du skal helst være fyldt 12 år, men vi tager i mod al den hjælp, vi kan få.

Vi håber at i alle vil bakke op om dette tiltag og vi glæder os til at se mange af Jer, til nogle hyggelige timer ved Sognehuset.

Al overskuddet fra salget i Caféen vil gå til opførelse af en hoppepude, som skal placeres permanent ved Sognehuset.

Covid-19: Børnehus flytter delvist ind i No Sognehus

Torsdag morgen rykker No Børnehus børnene fra Tumlepladsen og tættere på Børnehuset og delvist ind i No Sognehus.

Rotterne kunne være en gruppe børn i No Børnehus, men det er de ikke. Alligevel ville de gerne lege med på Tumlepladsen. Nu får de deres helt egen voksen at lege med sammen med hans fælder. Der er set enkelte rotter og fundet et enkelt hul ved højen.

Til gengæld rykker børnene allerede torsdag morgen tættere på Børnehuset, når de slår teltet op uden for No Sognehus, hvor de også får adgang til Caféen, toilet og håndvask. Legen vil foregå i (skole)gården, bålhytte og på boldbanerne.

For forældrene bliver det også nemmere at aflevere deres børn fra den nye parkeringsplads nord for Sognehuset.

Der gælder selvfølgelig de samme opfordringer om at holde afstand til teltet og generelt undgå at færdes i (skole)gården, bålhytte og de nærmeste områder. Der vil være områder, som er spærret af. Alle opfordres til at respektere dette.

Venlig hilsen – og husk det bliver godt igen!
No Sogneforening