Spring til indhold

Covid-19: Hold fortsat afstand til Tumlepladsen ved No Børnehus

Det er fortsat vigtigt at holde afstand til Tumlepladsen ved No Børnehus, hvor der nu rejses et telt, for at børnehuset kan åbne i fuld skala.

I mandags genåbnede No Børnehus i mindre målestok. Fra på mandag den 27. april åbner huset helt blandt andet ved at der rejses et telt på Tumlepladsen. For at leve op til de mange retningslinjer fra sundhedsmyndighederne er det vigtigt, at det kun er børnehusets børn og personale, som færdes på Tumlepladsen til alle tider.

Så hold afstand til telt, toiletvogn og generelt ophold dig og gå tur andre steder i vores skønne sogn – både for din egen skyld, men særligt for børnene og personalets skyld for at undgå smitterisikoen. Lad personalet bruge tiden på børnene og ikke på at rydde op og spritte af efter alle mulige andre.

Vi vil fortsat opfordre til, at i forældre tager en snak med jeres børn, om at overholde dette. Vi vil så gerne, at det hurtigt bliver godt igen!

Venlig hilsen
No Sogneforening

Del på Facebook