I. C. Christensens Hus

J.C. Christensen hus 

Holstebrovej 81, er i dag museum for den gamle statsmand. J.C. Christensen er født i Hoven og blev førstelærer i Stadil fra 1886 til 1901. Han blev valgt ind i folketinget i 1891 og blev konseilspræsident (statsminister) i 1905, hvor han desværre blev væltet af Alberti-skandalen i 1908.

På grund af sine mange rejser til København med jernbane, hvor toget afgik fra Hee station, købte han i 1901 huset, som var en tidligere aftægtsbolig og byggede den om. Her boede han fra 1907 til sin død i 1930.

Der findes mange bøger om J.C. Christensen. På husets 1. sal ligger Hee Lokalhistoriske Arkiv.

Redigeret og fortalt af Ernst Munck