Kategoriarkiv: For ældre

Lyngsmoseforeningen: Foredrag og generalforsamling

Spændende foredrag om den seneste udgravning i Lyngsmose i oktober 2017 af museumsinspektør Palle Eriksen. Udgravningen var blandt de ti mest værdifulde fund i 2017.
Efter foredraget er der generalforsamling.
Læs mere på http://lyngsmose.dk/foredrag-og-generalforsamling.

Radio

Dilettant i No: RADIO HELT TIL ROTTERNE

Så er det igen tid til årets dilettant i No. Vi håber, at I vil komme og se et rigtig sjovt stykke. Tag naboen eller familien – ja tag dem bare alle  – med til en sjov aften!

Generalprøve fredag den 2. marts klokken 19.30.
Der kan købes øl, vand, kaffe og kage.

Stykket opføres lørdag den 3. marts klokken 18.00.
Det er med spisning og dans til den fantastiske pris 250 kroner.

RADIO HELT TIL ROTTERNE!
Den lille lokalradio “NO 102,2” synger på sidste vers. De glade amatører er ikke længere glade – kun amatører – men med stjernenykkerne i behold.

Nu står den konkurrerende radiostation klar til at overtage stationen og lukke frekvensen.

Det får NO’s leder, Crooner-Kaj, til at iværksætte en redningsplan under mottoet: “Guf for Øregangen 102,2 – den er go’!” Countrydronningen Yeeha-Jytte må meget mod sin vilje forlade mikrofonen og selv sætte sig bag knapperne, så postbuddet Titter kan få sin debut i æteren med programmet “Hvad skriver de om?” – et program, der giver et sjældent indblik i bysladderen.

Landbetjenten P.S. kommer i studiet og læser døgnrapporten og giver seneste meldinger på trafikken. Det skaber blot mere kaos på landevejene, da han samtidig skal varetage radioquizzen “Find 5 fejl og få 4 flødeboller + 2”, hvor der takket være hans manglende overblik alti viser sig at være flere fejl.

Da frisøren Gunhild samtidig melder sig på banen som Titters hjælper i det store sladderprogram, er Crooner-Kaj efterhånden på sammenbruddets rand, og Yeeha-Jytte øjner muligheden for et comeback. Men det viser sig, at lytterne strømmer til – og alt tegner lyst for den lille station.

SKUESPILLERE
Morten Frederiksen, Kurt Vistedsen, Maria Kristensen, Marianne Andersen, Niels Haubjerg, Lise Christensen, Aage Nielsen og Susanne Jensen.

TILMELDING
Til spisning lørdag til Michael Mulbjerg på telefon 20 31 83 32 senest 25. februar.

Foredrag med Stephen Egede Glahn i No Sognehus

Stephen Egede Glahn: Fra Jægerkorps til prædikestol – en skæbnehistorie.

Hvornår
18. september 2017, klokken 19 til 21

Hvor
No Sognehus, Lybækvej 14B, No

Praktisk
Forudbestilling 100 kroner Læs om Mobilepay og kontonummer i opslaget.
Ved indgangen 120 kroner

Det er muligt at købe drikkevarer med videre.

Stephen Egede Glahn var soldat og officer i 24 år. Først i kamptropperne og Jægerkorpset med særlig uddannelse i USA, Tyskland og England og siden FN-tjeneste i Gaza og på Cypern.

Som major var han syv år i Forsvarets Efterretningstjeneste, og de sidste seks år som chef for Indlandscentrets 2. sektion (kontraefterretningstjeneste). Derefter var han sognepræst i 26 år i Munke Bjergby-Kirke Flinterup pastorat nord for Sorø.

Med Stephen Egede Glahns særegne baggrund melder spørgsmålet sig: Kan der være sammenhæng i et sådant liv? I bekræftende fald: Hvor er den røde tråd? Få svarene fra ham selv i en interessant, livsbekræftende og spændende beretning om et liv, som er et eksempel på, at virkeligheden ofte overgår fantasien.

Se opslaget som pdf

Arrangører
No Sogneforening, No Menighedsråd og Hee Menighedsråd