Vindmølleudvalget – udlodning af midler

To gange om året udloddes midler fra møllerne i Nørhede-Hjortmose.

Udfyld dette skema og send det sammen med bilag til udlodning.moeller(a)nosogn.dk.

Ansøgningsfristerne er 1. april og 1. oktober. Udvalget behandler indkomne ansøgninger ved førstkommende lejlighed.

Regler for udvalg til udlodning af midler fra møllerne i Nørhede-Hjortmose
Udvalget består af de, til en hver tid fungerende, 7 bestyrelsesmedlemmer i No Sogneforening.

Midlerne udgør 220.000,- kr. årligt så længe møllerne står der.

Udvalget samles mindst 2 gange årligt og behandler indsendte ansøgningsskemaer, som skal være udvalget i hænde senest 1. april eller 1. oktober. Mindst 5 af de 7 medlemmer skal tiltræde ansøgningen med deres underskrift for at der kan ske en hel eller delvis udlodning af midlerne.

Udvalget har frie hænder til at vælge om der skal ske udlodning det pågældende år eller om midlerne skal spares op til større/eller bedre ansøgninger. Der kan derfor godt ansøges om store beløb, som så må afvente opsparing i de efterfølgende år.

Udvalget kan anmode om yderligere oplysninger vedr. projektet/ansøgningen.

Udvalget giver ansøgerne besked, om deres ansøgning er afvist, accepteret, delvis accepteret, kræver mere information eller afventer på at der kommer flere midler i puljen.

Udvalget skal føre regnskab over midlerne m. kopi af alle accepterede ansøgningsskemaer, samt dokumenterede udgifter hertil.

Et medlem af udvalget kan ikke tiltræde et forslag, som han/hun som enkeltperson selv har stillet.

Ansøgningsskemaet udfærdiges af udvalget, og kan herpå rekvireres hos udvalget.

Udvalget skal efter bedste evne forsøge at administrere midlerne ud fra de herunder nævnte retningslinjer. Udvalget kan dog afvige fra disse, hvis alle 7 medlemmer er enige i at ansøgningen er til gavn for borgerne i No.

Retningslinjer

Hvem kan ansøge:

  • Foreninger/klubber der er etableret og beliggende i No
  • Foreninger/klubber i No der drives via frivilligt arbejde
  • Samt borgere i No med en god ide

Ved tildeling af midler fra puljen lægges der vægt på:

  • Den unikke eller gode ide
  • Større projekter
  • Projekter der gavner mange i No
  • Tidshorisonten for projektets realisering

Der kan søges til engangsudgifter, ikke til løbende driftsudgifter.

Udbetalingen sker på baggrund af dokumenterede udgifter, som hovedregel, ved projektets afslutning.