Spring til indhold

Ny bestyrelse i No Sogneforening

Nogle får en plads eller en vej opkaldt efter sig. I No fik den tidligere formand et rum i Sognehuset opkaldt efter sig. Den udsatte generalforsamling i No Sogneforening fik en lidt anderledes afslutning, da forsamlingen måtte en tur i kælderen af No Sognehus og overvære afsløringen af en navneplade.

Coronaen havde udsat generalforsamlingen i No Sogneforening, men onsdag den 1. juli blev den endelig holdt. På forhånd var der lagt op til mindst to udskiftninger i bestyrelsen, da Maria Astrup Schou Kristensen og Esben Midtiby ikke modtog genvalg. Der var genvalg til Bodil Lauridsen og Karin Sørensen. Mens Camilla Hagemann og Rasmus Høgh Pedersen blev valgt til de ledige pladser.

Generalforsamlingen tog dog en uventet drejning under Eventuelt, da næstformand Karin Sørensen bad forsamlingen om at gå en tur med i kælderen af No Sognehus. Efter en kort tale af Rolan Andersen kunne bestyrelsen afsløre navnepladen “Esbens omklædning”, som en tak til den afgående formand Esben Midtiby. Han ønskede ikke genvalg efter fem år som formand, syv år i bestyrelsen og 13 års arbejde med udvikling i og af No.

Den nyvalgte bestyrelse, som også omfatter Jeanette Birkekær Lauridsen, Asger Thomsen og Rolan Andersen, mødes inden for de kommende uger for at konstituere sig herunder at vælge en ny formand.

Del på Facebook

Øl Smagning

Øl smagning  Den 15 marts  Kl 19.00 i Kronhede forsamlingins hus Kaaesvej 11 Torsted 6990 Ulfborg Jørgen Christiansen har fundet

Læs mere »