Spring til indhold

Nyt fra bestyrelsen i No Sogneforening

Efter generalforsamlingen mødtes den nye bestyrelse mandag den 6. juli for at konstituere sig. Alle i bestyrelsen var friske og bød villigt ind på de forskellige poster og arbejdsopgaver, men da vi snakkede om formandsposten blev der tavshed. Så uofficielt besluttede vi at der er syv formænd/-kvinder i bestyrelsen.

Officielt blev posterne fordelt som følger:

  • Formand, Asger Holm Thomsen
  • Næstformand og kontaktperson for No Body, Karin Lauridsen Sørensen
  • Kasserer, Jeanette Birkekær Lauridsen
  • Sekretær, Camilla Hagemann Amdisen
  • Sponsorudvalg og bindeled til sommerfestudvalget, Rasmus Høgh
  • Bindeled til torsdagsholdet, Bodil Lauridsen
  • Webmaster og bindeled til Aktivitetshuset, Rolan Andersen.

Tak til tidligere bestyrelsesmedlemmer
Der skal lyde en stor tak til afgående formand, Esben Midtiby, for hans store arrangement for sognet og specielt Sognehuset. Esben var særlig god til at sætte No på landkortet overfor vores lokalpolitikere.
Der skal også lyde en stor tak til Maria Kristensen, for hendes arbejde i bestyrelsen og ikke mindst at tage hånd om No Body.

Ny forpagter
Michael Muldbjerg stopper som forpagter i Sognehuset med udgangen af oktober, hvilket vi er rigtig kede af i bestyrelsen. Michael har været med helt fra start med renoveringen af Sognehuset, og været med til at sætte sit præg på huset og ikke mindst køkkenet, samt i hvilken form udlejning af huset virker bedst.
Michael har haft meget travlt, og vil med beslutningen prøve at skabe mere tid til familien, hvilket vi kun kan have respekt for.
Fra bestyrelsen skal lyde en kæmpe tak til Michael for hans store indsats i Sognehuset.

Bestyrelsen vil arbejde på at finde en ny forpagter til Sognehuset.

På bestyrelsens vegne, Asger

Del på Facebook

Øl Smagning

Øl smagning  Den 15 marts  Kl 19.00 i Kronhede forsamlingins hus Kaaesvej 11 Torsted 6990 Ulfborg Jørgen Christiansen har fundet

Læs mere »