Om VestRum

VestRum er navnet på et samarbejde mellem de syv sogne Hee, Hover, No, Stadil, Tim, Torsted og Vedersø i den nordvestlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. De syv sogne er i gang med at etablere en landsbyklynge og skabe sammenhæng og udvikling i området.

Bag VestRum står de seks borger- og sogneforeninger i Hee, Hover, No, Tim, Torsted og Stadil-Vedersø. Vi tager udgangspunkt i, hvad vi kan være sammen om. Det kan både være nuværende og nye aktivitet. Men i bund og grund handler det om at sikre udvikling og dermed gerne en øget bosætning.

I efteråret 2016 blev samarbejdet formelt ved stiftelse af Styreguppen VestRum.

Se vedtægter for Styregruppen VestRum

Først et projekt
VestRum var udvalgt af Ringkøbing-Skjern Kommune til at være kommunens repræsentant i et landsdækkende projekt med fem landsbyklynger, som DGI og Realdania stod bag.

En styregruppe med repræsentanter for alle seks foreninger styrede projektet. Mens der var tilknyttet en projektleder fra DGI sammen med kommunens landdistriktskoordinator.

Projektet var støttet af Ringkøbing-Skjern Kommune, DGI og Realdania. Projektet løb fra efteråret 2015 til efteråret 2016.

Om navnet VestRum
På ansøgningen til kommunen ned projektet oprindeligt Ringkøbing N. Men en samlet styregruppe vedtog navnet VestRum i december 2015.

VestRum er sammensat af de to ord Vest og Rum. Det kunne i og for sig være et bynavn, da der findes flere byer i Danmark, der slutter på -rum eller -um – for eksempel Hammerum eller Humlum – der på olddansk betyder hjem.

Vest er den korte form af vestjysk eller Vestjylland. Ordet er med til at placere landsbyklyngen rent geografisk. Du må dog ikke forveksle det med det vilde vest!

Rum dækker både over afgrænsningen rent geografisk eller fysisk. Men det dækker også over muligheder. Samtidigt kan du sætte ordet rum sammen med mange andre ord – for eksempel tidsrum, livsrum, uderum og frirum.

Når vi sætter Vest og Rum sammen til VestRum får vi så oveni et ord, der er en bøjning af det latinske ord Vester, der betyder du, din og jeres.

Samlet set giver VestRum derfor mening, når området ikke ellers har haft eget stednavn gennem tiderne. Vi kunne sikkert have fundet en længere titel til projektet. Men for en flok ordknappe vestjyder, der gerne lever op til andres fordomme, kan et enkelt ord dække over meget!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *