Indvielse af Genforeningssten i No

Genforeningsstenen er udført af Peder Stampe, antagelig i 30’erne.

Først velkomst ved formanden for Grænseforeningen i Ringkøbing, Ole Busch Madsen. Dernæst fortæller Andreas Stampe om sin far.

Det foregår ved den gamle kirkeplads ved No Kirke, lørdag den 3. oktober, klokken 14.00.

Oprindeligt var det planen, at der efterfølgende skulle være åbent hus i Arkivet, Lybækvej 14B, men dette er grundet de nye Covid-19-restriktioner udsat indtil videre.

No Lokalhistoriske Arkiv

Lille film om Vestrum

Nu er den lille film, som ad-media har produceret for os blevet færdig.

Den kan ses på Facebook eller via dette link

Landsbyklyngen Vestrum

Lille film om alt det man kan i Vestrum. Filmen er fremstillet i samarbejde mellem Vestrum og AD-MEDIA

Posted by VestRum on Wednesday, 30 September 2020

VestRum Guide

I lighed med mange andre byer, sogne, kommuner mv. vil vi forsøge at lave en VestRum Guide i 2021.

Den skal indeholde praktiske oplysninger samt alle arrangementer og aktiviteter i de syv sogne, der har bred interesse for såvel de lokale, som turister og andet godtfolk. Guiden skal være gældende fra 1. april til 31. december 2021.

Projektet forventes søsat med indsamling af materiale og annoncer i november og december og afsluttes 1. marts 2021. Alle foreninger får mulighed for gratis omtale i hæftet, der finansieres via annonceindtægter. Oplaget forventes at blive 3-4.000 eksemplarer og uddeles gratis til alle husstande i VestRum samt ved gratis afhentning på forskellige lokaliteter.